I 2007 begyndte jeg som studerende på Danmarks Biblioteksskole i København (nu: Det Informationsvideskabelige Akademi). Jeg var blevet træt af den arbejdsmæssige usikkerhed, der var som freelance tegner - og en uddannelse til bibliotekar faldt mig meget naturlig.

Jeg har hele mit liv været ivrig bruger af de danske folkebiblioteker, og jeg skylder dem en stor tak for inspirerende tegneserier og musik. Jeg var nok aldrig blevet tegner eller musiker, hvis det ikke var for bibliotekerne.

Jeg fik min bachelorgrad i 2010 og blev Bibliotekar DB i januar 2011. Både min bacheloropgave og det erhvervsrelaterede projekt blev belønnet med karakteren 12.

Interesser & specialisering
Min interesse indenfor bibliotekerne har i høj grad omhandlet kunst & kultur. Tegneserier, film, musik, computer- og videospil, litteratur, billedkunst o.m.a. Det er i høj grad også disse områder, jeg har fokuseret på i min studietid.

Jeg brænder for formidling og brugerkontakt. Jeg holder meget af, at kunne hjælpe brugere med at finde det de leder efter og give dem en god biblioteksoplevelse. Desuden giver det mig fornøjelse at kunne formidle mine interesser og viden videre til andre.

Udover disse "bløde" bibliotekariske værdier har jeg også en interesse for emneindeksering, og min bacheloropgave (og andre projekter) har taget omdrejningspunkt omkring dette. Jeg er fascineret af muligheden for at kunne udtrykke et materiales indhold i relativt begrænsede emneord og samle det med andre relevante materialer.

Artikler og opgaver
Min bacheloropgave ”Emneindeksering af Folkemusik – med fokus på amerikansk folkemusik fra Appalacherne” kan læses her.

Jeg har omskrevet bacheloropgaven til en mindre akademisk og mere musikorienteret artikel. "Appalachernes Folkemusik".
Den kan læses her.

Nedenstående er projektopgaver skrevet som afslutning på nogle valgfag:

Musik:
”Indeksering af fiddle tunes i Digital Library of Appalachia” kan læses her.

Formidling af historie og kulturarv:
”Hillbillies – Stereotyper og regional identitet”
kan læses her.